FIND ALLE RELEVANTE DOKUMENTER I OVERSIGTEN TIL HØJRE
På baggrund af forskningsevalueringen har institutledelsen besluttet at ændre den gældende forskningsorganisering på IKS. Den nye organisering samler hovedansvaret for instituttets forsknings- og forskerledelse hos afdelingslederne og bygges op omkring fem kerneelementer:
- Forskningskoordinatorer på afdelingerne, der får til opgave at understøtte afdelingslederen og styrke den faglige samtale og udvikling i de lokale forskningsmiljøer
- Tværgående forskningsprogrammer på institutniveau, der får karakter af kortvarige satsninger, og har til formål at igangsætte og udvikle nye, tværgående forskningssamarbejder.
- En stærkere organisatorisk forankring af instituttets forskningscentre: Større eksternt finansierede centre som selvstændige organisatoriske enheder, mindre interne centre lægges ind under afdelingerne.
- Nyt forskningsudvalg, der skal sikre sammenhæng mellem og integration af alle centrale aktører inden for forskningsområdet
- Forskerkollegie, som skal sikre mere sparring, fælles læring og erfaringsdeling på tværs af forskere og forskningsmiljøer ift. forskellige typer af forskningsansøgninger.
Den kommende forskningsorganisering implementeres i en treårig prøveperiode fra 1. juni 2026 til 31. maj 2029 og evalueres herefter.