Du er her: AU  Medarbejdere Institutter  Institut for Kultur og Samfund Uddannelse Kursusevaluering på Institut for Kultur og Samfund

Kursusevaluering på Institut for Kultur og Samfund

De to studienævn ved Institut for Kultur og Samfund har vedtaget en evalueringspolitik for alle bachelor- og kandidatuddannelser ved instituttet. Den er beskrevet nedenfor i en forkortet udgave med udgangspunkt i den procedure, som underviser, afdelingsledere og studerende skal have kendskab til og følge i forbindelse med evalueringen af undervisningen. (Den fulde version af evalueringspolitikken findes her). 

Det daglige ansvar for at kvalitetssikre og udvikle enkelte undervisningsforløb er placeret hos formændene for uddannelsesnævn, der har til opgave at tilse, at følgende evalueringsprocedure følges

  1. Forventningsafstemning ved første undervisningsgang på alle forløb på grundlag af kursusbeskrivelse og læringsmål i studieordningen.
  2. Mundtlig midtvejsevaluering på alle forløb.
  3. Slutevaluering foregår digitalt i Blackboard og suppleres med en dialog med de studerende ved sidste undervisning. Herefer indsendes en skriftlig opsummering af dialogen (samt eventuelt rapporten fra Blackboard) til afdelingens uddannelsesnævn (eller studienævn på teologi). 

Studienævnenes evalueringspolitik indgår som en del af Aarhus Universitets kvalitetspolitik.

1. Forventningsafstemning ved første undervisningsgang

Alle undervisningsforløb indledes med en forventningsafstemning, hvor underviseren fremlægger, hvad de studerende kan forvente af det konkrete forløb, og hvilke forventninger der er til de studerendes deltagelse i undervisningen.

Formålet hermed er dels at klarlægge og diskutere præmisserne for forløbet, og dels at lægge grundlaget for efterfølgende evalueringsaktiviteter. Følgende punkter bør derfor indgå:

  • faglige mål og kompetencemål (jvf. beskrivelserne i studieordningen)
  • eksamensform og krav (jvf. beskrivelserne i studieordningen)
  • undervisningsformer
  • forventninger til studenterforberedelse og deltagelse
  • studerendes forventninger til forløbet
  • evt. præsentation af litteratur 

2. Mundtlig midtvejsevaluering

I den mundtlige midtvejsevaluering er der fokus på at drøfte, om der er forhold i det konkrete forløb, som med fordel kan justeres eller ændres i forhold til underviserens/undervisernes og de studerendes bidrag til læringsprocessen. Spørgsmålene bør tage udgangspunkt i de temaer, der blev gennemgået ved den indledende forventningsafstemning. Følgende spørgsmål bør derfor berøres:

  • Er undervisnings- og læringsaktiviteterne hensigtsmæssige i forhold til de faglige mål/kompetencemål?
  • Hvorledes oplever de studerende deres eget engagement og egen indsats?
  • Er pensum og det faglige niveau passende?

Midtvejsevalueringen er først og fremmest en kursusintern proces, som ikke nødvendigvis skal opsummeres skriftligt eller diskuteres i uddannelsesnævnet. Det enkelte uddannelsesnævn kan indføre en lokal praksis for rapportering og diskussion af midtvejsevalueringerne. Kravene om midtvejsevaluering gælder kun forløb med mere end seks ugers undervisning. Sommerskolekurser og andre kompakte eller intensive forløb skal således ikke foretage midtvejsevaluering. 

3. Afsluttende evaluering

Den afsluttende evaluering gennemføres via Blackboard, hvor der er udviklet et fælles digitalt spørgeskema.

Vejledning til evaluering i Blackboard kan findes her

Der er fastsat 3 obligatoriske spørgsmål på universitetsniveau, som den enkelte underviser kan supplere med spørgsmål på kursusniveau, ligesom også studienævn og uddannelsesnævn kan beslutte fælles spørgsmål, hvis man f.eks. ønsker at belyse et bestemt område eller særligt initiativ på tværs af flere uddannelser.

Evalueringen skal resultere i en skriftlig sammenfatning, underskrevet af underviseren og mindst én studerende. Den sendes til formanden for uddannelsesnævnet (på teologi til formanden for studienævnet).

Evalueringen skal som minimum forholde sig til følgende spørgsmål:

  1. Har kurset levet op til kursusbeskrivelsen og til de faglige mål?
  2. Har kurset haft det fornødne faglige niveau?
  3. Omfanget og fagligt niveau i pensum.
  4. Hvilke typer af læringsaktiviteter vurderer de studerende som udbytterige/ mindre udbytterige for deres læring?
  5. De studerendes forberedelse og deltagelse, vurderet i forhold til kursets ECTS vægtning.
  6. Er der blevet fulgt op på de aftaler, der blev indgået i forbindelse med midtvejsevalueringen?
  7. Hvilke erfaringer kan underviseren/underviserne tage med sig i den videre udvikling af læringsaktiviteterne i det evaluerede forløb?

Endelig anbefales det at følge op på, hvilke initiativer der er taget til at fremme de studerendes refleksion over egen læring og resultaterne af initiativerne.

Sammenfatningerne drøftes fagnært i de enkelte uddannelsesnævn. Herefter sammenfatter formændene for uddannelsesnævnene eller referanten evalueringen i det skema, som IKS har udviklet til formålet, og indsender det til studienævnet inden 1. marts / 1. September (skemaet kan tilgås studienævnets hjemmeside).

De aggregerede sammenfatninger fra alle uddannelsesnævn drøftes i studienævnet på møderne i oktober/november og marts/april. På grundlag af drøftelsen i studienævn og sammenfatninger fra de enkelte uddannelsesnævn udarbejder studieleder en overordnet redegørelse for evaluering af instituttets undervisning, der offentliggøres på studieportalen for studerende på Arts.   

54231 / i29