Laura Bjørg Serup Petersen - Ny ph.d. ved afdeling for Teologi

Laura Bjørg Serup Petersen er indskrevet som ph.d. ved IKS pr. 1. september, hvor hun skal beskæftige sig med et projektet: "Interkulturel ekklesiologi- et praktisk teologisk studium af ekklesiologi i interkulturelle møder i lokale menigheder i den danske folkekirke".

06.09.2017 | Camilla Dimke

Interkulturel ekklesiologi – et praktisk teologisk studium af ekklesiologi i interkulturelle møder i lokale menigheder i den danske folkekirke. Projektet er motiveret af demografiske forandringer i Danmark som vilkår for folkekirken og et voksende fokus på praksis i teologisk forskning. Empiri fra lokale kirker vil blive indsamlet kvalitativt metodisk og analyseret ud fra et begreb om ekklesiologi som dynamik mellem agerende og reflekterende individer i konkrete praksisser i kirken.  Projektet forventes at kunne bidrage til eksisterende systematisk ekklesiologi med et etnografisk perspektiv og at kunne nuancere eksisterende etnografiske ekklesiologiske forskning, som oftest er monokulturelt orienteret, med et flerkulturelt perspektiv.

Navne
42349 / i29