Louise Rognlien – Ny PhD ved Afdeling for Filosofi og Idéhistorie

Louise Rognlien er tilknyttet projektet Køn Redelighed – hverdagsliv, aktivisme og diversitet, et forsknings- og formidlingsprojekt mellem Kvindemuseet i Danmark og Aarhus Universitet.

Fra og med 1.september 2018 er jeg som PhD student tilknyttet forsknings- og formidlingsprojektet Køn Redelighed – hverdagsliv, aktivisme og diversitet, samfinansieret af Kvindemuseet i Danmark og Aarhus Universitet. Jeg er Cand.Mag. idéhistoriker fra Aarhus Universitet, med specialet: En idéhistoriske analyse av kjønnsnarrativer og den kvinnelige, islamistiske motstandskjemperen.

Omdrejningspunktet for mit projekt er figuren ’den indvandrede kvinde’, og hvordan ideen om denne figur har ændret sig i Danmark og Skandinavien de sidste tyve år. Argumentet er at ’indvandrerkvinden’ er en figur som benyttes for at skabe mening i den offentlige debat, og der har været en tendens til at hun tales for og om, men sjældent bliver talt med, på hendes egne præmisser. Dette er ved at ændre sig med en række nye stemmer i debatten. Jeg vil på forskellige måder udforske mødet mellem kulturel og religiøs diversitet og forståelser af køn, og undersøge hvordan fusionerede identiteter, samt forskellige kønskulturer, behandles, manifesteres og skabes i hverdagen. Projektet vil undersøge, hvordan ideen om indvandrerkvinden både spiller ind i dominerende diskurser i hverdagens orden og samtidig hvordan hun, idet hun tager ordet, bryder med denne orden og dermed skaber muligheden for en ny hverdag.

Jeg vil undersøge dette idéhistorisk ved at kigge på majoritetssamfundets- og minoritetsgruppers historiske og nutidige repræsentationer, gennem en bred vifte af kildemateriale, blandt andet interviews, skønlitterære værk, sociale medier og politiske og akademiske tekste. Metodisk er projektet informeret af et feministisk, postkolonialt og intersektionelt blik.

  


Kontakt:

Louise Rognlien
Institut for Kultur og Samfund – Idéhistorie
Jens Chr. Skous Vej 7
Bygning 1465, 616
8000 Arhus C

Kvindemuseet i Danmark
Domkirkepladsen 5
8000 Aarhus C

lr@cas.au.dk