Janne Flora - Ny lektor ved Afdeling for Antropologi

Janne Flora tiltrådte sin stilling d. 1. november 2019 og skal arbejde med FKK Projektet ”Muskox Pathways".

06.11.2019 | Camilla Dimke

Janne er uddannet i antropologi England, først i London (UEL), og siden i Cambridge på Scott Polar Research Institute hvor hun skrev sin ph.d. om selvmord, ensomhed og reinkarnation i Grønland, med Piers Vitebsky som vejleder. Hun har netop udgivet hendes første monografi ”Wandering Spirits” (Chicago), som er baseret på hendes ph.d. og postdoc arbejde i en Nordgrønlandsk bygd, men er siden blevet mere interesseret i klima og natur, fangst og levende ressourcer, bæredygtighed og viden (-også i Grønland). Hun har en del erfaring med at arbejde tværfagligt, dels fra ”the NOW-Project” som var ledt af antropologer, biologer og arkæologer. Men hun har og lige lagt sidste hånd på en videnskabelig rapport der hviler på et tæt samarbejde mellem fangere i Østgrønland, biologer fra Risø, og hende selv som antropolog. Rapporten kortlægger for første gang nogensinde de Østgrønlandske fangeres brug af deres fangstlandskab gennem et helt år. 

Hun ankommer til Moesgaard med FKK Projektet ”Muskox Pathways”, hvor hun sammen med Kirsten Hastrup (KU), Astrid O. Andersen (AAU) og arkæologen Jens Fog Jensen (KU/Nuuk), vil se på de mangeartede relationer der er mellem moskusokser og mennesker i forskellige egne af Grønland. Projektet, hvori der er en hel del frikøb, begynder samtidig med hendes ansættelse til november.

Nok vigtigst af alt glæder hun sig helt vildt til at få sin daglige gang på Moesgaard, og til et inspirerende samarbejde med nye kolleger! I begyndelsen vil hun pendle fra København, men arbejder på at flytte til Aarhus på fuld tid i løbet af foråret/sommeren 2020. 

Navne
42349 / i29