Anders Kirk Borggaard – Ny Ph.d. ved Afdeling for Historie og Klassiske studier

Anders er indskrevet som ph.d. ved CAS pr. 1. september, hvor han er tilknyttet projektet: Cultural Encounter as a Precondition for European Identity.

04.10.2017 | Camilla Dimke

Jeg er klassisk filolog her fra Aarhus Universitet, og jeg påbegyndte 1. september en 4+4 i tilknytning til forskningsprojektet Cultural Encounter as a Precondition for European Identity.

Under den tentative titel ”Døden som anledning – dødslitteraturens rolle i reformationstidens Europa” vil mit projekt undersøge, hvordan den nylatinske litteratur produceret af humanister i anledning af konger, fyrster og kardinalers død søger at influere den politiske, kulturelle og religiøse situation i de usikre omstændigheder rege mortuo. Dette oversete sammensurium af litterære værker, der omfatter så forskellige genrer som elegier, begravelsestaler (ej at forveksle med begravelseprædikener) og hyrdedigte, forenes af de to faktorer, at de har et konkret dødsfald som udgangspunkt, og at de alle er skrevet på nylatin, renæssancehumanismens internationale sprog, og heri ligger en vigtig pointe og et stort, litterært potentiale, som måske ikke er så tydeligt den dag i dag, som det ville have været for samtidens lærde. Den hidtidige forskning i nordeuropæisk dødslitteratur har overvejende været med udgangspunkt i begravelsesprædikener på folkesprogene – en særlig lutheransk genre, der adskiller sig ganske meget fra den latinsksprogede, humanistiske litteratur. Jeg vil derfor med dette projekt forsøge at give en stemme til den latinske litteratur, der med sit humanistiske fundament i den paneuropæiske Respublica litterarum havde et ganske anderledes sigte, formål og ikke mindst udtryk.
Med udgangspunkt i fire højtrangerende dødsfald fra 1500-tallet – Friedrich der Weise, kurfyrste af Saksen (†1525), Christian III af Danmark (†1559), Frederik II af Danmark (†1588) og kardinal Alessandro Farnese (†1589) – søger projektet af belyse ”genrens” ankomst sammen med humanismen (og i samme ombæring Reformationen) til Nordeuropa i renæssancens begyndelse samt dens virke i århundredets anden halvdel i tiden omkring Modreformationen. Centrale problemstillinger i arbejdet med de nylatinske værker vil bl.a. være at undersøge, hvordan tilstanden rege mortuo fremstilles, hvilke fortællinger om afdøde humanisterne konstruerer, hvilke værktøjer fra humanismens latinsksprogede værktøjskasse, der benyttes, samt hvordan humanist-forfatteren selv passer ind i hele foretagendet.

Håbet er, at dette projekt kan bidrage til forståelsen af humanismens position i Nordeuropa og den nylatinske – og dermed mere internationale – dødslitteraturs rolle og potentiale i renæssancen.

Navne
42349 / i29